2.000+ logo’s gemaakt, maar zijn ze goed?
Tailored Logo brander sig selv som et samlet sted for markedsføring og design, og siger at de har 15+ års erfaring og lavet over 2.000 logoer. Billedet på virksomhedens hjemmeside giver dig følelsen af en normal (dyr) designtjeneste, hvor designere arbejder sammen om dine projekter. Men det er ikke det du betaler for hos Tailored Logo, og helt klart ikke hvad du får.
I stedet tilbyder Tailored Logo et udvalg af design- og digitale markedsføringstjenester med rabat, som spænder helt fra logoer til iOS-apps. Dette udvalg af tjenester ser helt klart imponerende ud, men det kunne også være et tegn på, at virksomheden prøver for meget. Leverer Tailored Logo virkelig tilpassede logoer i høj kvalitet, og hurtigt og til en god pris? Eller prøver de for meget til at levere det præcise logo du vil have?
Selvom du kan hyre Tailored Logo til at lave et logo på dansk, er det ikke den bedste mulighed for dig. Du kan hyre en professionel designer på Fiverr for en meget lavere pris (helt ned til $5!) og få dem til at lave et logo, som passer helt til dine behov.
Uanset hvad, bør du læse denne hurtige anmeldelse, før du går i gang med Tailored Logo. Jeg viser dig præcis hvad du får for pengene – og mere vigtigt, hvad du ikke får.
Funktioner
Hurtigt logodesign med valgfrie brandingtilføjelser
Tailored Logo bruger en meget ligetil proces til logodesign, som klares online. Du skriver en kreativ beskrivelse, og venter på at designerne deler deres logokoncepter med dig. Du skriver derefter feedback, får rettelser og afslutter til sidst dit logodesign.
Du får input fra flere designere
Tailored Logo tilbyder mange forskellige logodesignpakker (mere om det nedenfor), men hver pakke giver dig flere logokoncepter, lavet af forskellige designere. Med de fleste basispakker, vil to designere hver sende dig en logoidé. Fint, to sæt hænder er bedre end ét, ikke? Tja, kun hvis de arbejder sammen, og hvis de virkelig forstår dit logobehov.
Tailored Logos designere ser ud til at arbejde alene, fremfor at arbejde sammen som et team, hvilket resulterer i store forskelle i kvaliteten af de individuelle logodesign. Jeg hvis dig præcis hvad jeg mener i slutningen af denne sektion.
Det andet problem er, at du ikke kan vælge de Tailored Logo-designere, som skal arbejde på dit projekt. Denne held-baserede tilgang kan fungere fint, men du kan også ende med at arbejde med nogle designere hvis designidéer er langt fra hvad du vil have.
Hvis du hellere selv vil vælge din designer, bør du tage et kig på Fiverr, hvor du kan se tusindvis af porteføljer og hyre en, hvis arbejde du ved du kan lide.
Mine kollega har hyret flere designere fra Fiverr, og alle de andre bedstbedømte logodesignplatforme på missionen om, at finde det perfekte nye logo til Website Planet. Gå ikke glip af hans sammenligning af de bedste logodesigntjenester for at se hvordan professionelle designere og gør-det-selv logoværktøjer klarer sig – og hvilken en, der er vores klare vinder.
Du kan samtidig få andre brandingtjenester
Hvis du har brug for mere end et logo, tilbyder Tailored Logo rabatter på pakker der indeholder to eller flere af disse tjenester:
- Logodesign – Vælg hvor mange logokoncepter du vil have, plus de filtyper du vil have.
- Branding – Få tilpassede design af visitkort, t-shirts og andre markedsførings-/reklameting.
- Hjemmesideudvikling – Vælg en basal HTML-side, content management system (CMS) eller en ehandels-butik.
Hvis du vil have at alle aspekter af din virksomheds digitale tilstedeværelse skal klares af Tailored Logo (og det mener jeg bestemt ikke du skal), laver virksomheden også animationer, forklaringsvideoer og endda iOS- og Android-apps.
Du kan hurtigt få et logo
Tailored Logo leverer logoer på kun 48 timer. (Indtil for nyligt skrev de, at deres leveringstid var 24 timer, så der er noget lidt bekymrende her). Bemærk, at hvis du forespørger ændringer til de foreslåede logoer, vil processen blive langsommere, og du skal vente længere på de endelige, downloadbare filer. Processen er dog stadigvæk ret hurtig.
På den anden side, tilbyder mange designere på Fiverr også hurtige leveringstider, til ofte lavere priser. Du kan endda selv oprette et logo med et værktøj som Tailor Brands eller Wix Logo Maker (som jeg faktisk gjorde nedenfor!). Takket være kunstig intelligens (AI) kan disse logoværktøjer generere unikke logodesign, som du kan tilpasse og downloade på få minutter.
Du får et ubegrænset antal ændringer… Måske
Som dette skærmbillede af forsiden viser, tilbyder Tailored Logo tydeligt en politik om et ”Ubegrænset antal ændringer”. Der er dog en hage. Kun de tre bedste pakker inkluderer ubegrænsede rettelser. Så du skal bruge et ret stort beløb, for at låse op for denne funktion. De billigere pakker har grænser for antallet af ændringer du kan forespørger. Eksempelvis tilbyder den andenbilligste mulighed, Professional, seks revisioner.
Okay, hurtigt er godt… Men hvordan ser logoerne ud?
Hurtige leveringstider og et ubegrænset antal ændringer er gode salgstricks for Tailored Logo, men i sidste ende, har du brug for at vide at dit logo kommer til at se professionelt ud og er pengene værd. Efter at have taget et godt kig på Tailored Logos portefølje, ville jeg sige at de fleste designs ser… ”fine ud”. Men ikke rigtig fem stjerner værd, vel?
For at være helt fair, er der nogle af logoerne der er kreative og godt designere, såsom de tre eksempler nedenfor. Jeg kan godt lide at se god brug af farver, billeder og tekst. Det imponerede mig også, at stilene var så forskellige fra hinanden; nogle designtjenester får alle logoerne til at se ud som om, at de kommer fra samme idé.
Desværre ser mange af Tailored Logos designs basale, generiske og endda amatørartige ud, såsom de tre jeg har fremhævet nedenfor. Det ligner helt, at disse logoer er designet af en helt anden virksomhed, end dem ovenfor. (Det er her at Tailored Logo kommer ind i problemer, når de har flere designere der arbejder alene, i stedet for at arbejde i designteams).
Mange designere jeg så i Tailored Logos portefølje (selv de ret gode) fik mig til at tænke ”Vent, jeg kunne selv lave det der!” Og jeg mener ikke, at jeg kunne lave dem med professionelle grafikprogrammer som Adobe Illustrator. For at se om min udtalelse holder stik, har jeg fundet nogle af mine favorit gør-det-selv logoværktøjer frem, og testet dem.
Her er min sammenligning med Tailor Brands:
Venstre: Fra Tailored Logos portefølje. Venstre: Min version, lavet med Tailor Brands på 15 minutter. For at lære mere om denne platform, skal du læse vores dybdegående Tailor Brands-anmeldelse.
Og med Wix Logo Maker:
Venstre: Fra Tailored Logos portefølje. Venstre: Min version, lavet med Wix Logo Maker på 15 minutter. Lær mere om Wix Logo Maker i vores ekspertanmeldelse.
Og til sidst med DesignEvo:
Venstre: Fra Tailored Logos portefølje. Venstre: Min version, lavet med DesignEvo på 15 minutter. Klik her for at lære mere om DesignEvo.
Lighederne mellem logoerne i hvert par er nok til at få en til at tænke over det…hvad betaler man i virkeligheden Tailored Logo for? Ja da, du kan måske få noget som et af de helt unikke originale design i virksomhedens portefølje. Men du kan ligeså godt ende med noget, som du selv kunne lave.
En sidste bemærkning her: Den ultimative test af et logos kvalitet er, om virksomheden beholder det på lang sigt. Jeg var nysgerrig omkring, om hvor mange af virksomhederne der vises i Tailored Logos portefølje, der stadigvæk brugte logoerne. Så jeg tog min spionhat på (eller… Jeg søgte på Google).
Jeg kunne faktisk ikke finde mange af virksomhederne, og flere af dem jeg fandt, brugte andre logoer. Konklusion: Det er svært at vide om Tailored Logos påstand om at have ”lavet 2.000+ logoer” betyder faktiske logoer, eller bare eksempellogoer på falske virksomheder, som bare er lavet for at udvide deres portefølje.
Prissætning og support
Flere forskellige prispakker for dit logo
Tailored Logo tilbyder fire logodesignpakker, som alle kræver en engangsbetaling. Her er de største forskelle, som gør en pakke dyrere end en anden:
- Antallet af logokoncepter: Den billigste pakker giver dig kun to logokoncepter, som du kan gennemgå, hvor den dyreste pakker giver et ubegrænset antal koncepter.
- Logoændringer: Som jeg sagde, får du kun et ubegrænset antal ændringer med de dyrere pakker. Startup-pakken giver kun tre revisioner, så der er en ret stor chance for, at du får et logo du ikke elsker.
- Filformater: Den billigste pakke giver dig kun filer i lav opløsning til digital brug. For at få mere brugbare filer (såsom PNG-filer eller skalérbare vektorfiler til print i høj opløsning), skal du betale mere.
Priserne her er meget lavere end dem fra The Logo Company, et andet bureau der giver dig flere logokoncepter fra forskellige designere. I modsætning til The Logo Company, er den billigste mulighed hos Tailored Logo dog ikke så brugbar, da man ikke får nogen højtopløslige og printklare filer. Og The Logo Company laver kun logoer, som giver mig lidt mere tillid til, at designerne forstår hvad jeg vil have. For at lære om vores erfaring med dem, skal du klikke her for at læse vores dybdegående anmeldelse af The Logo Company.
Overordnet set, for det man får, vil jeg sige at priserne hos Tailored Logo er… Overkommelige. Taget det dårlige portefølje i betragtning, sammen med de begrænsede ændringer og filformater inkluderet i basispakken, får du helt klart større værdi med en anden logodesigntjeneste, såsom Fiverr.
Der er en fuld returret
Alle Tailored Logos tjenester leveres med en 100% fuld returret. Du kan anmode om en fuld refundering via telefon, e-mail eller livechat, og du får en refundering inden for 48 arbejdstimer.
Vær dog forsigtig: Den fulde returret er kun gyldig før du har godkendt de første logokoncepter. Når du har godkendt dem og bedt om ændringer, vil du ikke kunne anmode om en refundering.